Johannes Hoff Thorup og Glen Riddersholm havde et godt samarbejde i Norwich.
De to danskere tog til England i sommer, hvor de som chef- og assistenttræner skulle forsøge med et langsigtet fokus at gøre Norwich til en Premier League-klub.
Undervejs ændrede klub-ledelsens ambitioner sig, hvilket var årsag til dansker-duoens fyring.
Samarbejdet med Glen Riddersholm var dog helt i top, fortæller Johannes Hoff Thorup til Bold.
- Jeg sad med Glen første gang i den tidlige sommer/sene forår i 2024. Jeg fortalte, at Norwich var et projekt, hvor der skulle være en stor tilknytning til akademiet, som skal levere fodboldspillere til førsteholdet.
- Især til det projekt har Glen jo virkelig været god. Han har haft lange møder med akademichefer og været til træning med dem hver uge. Derfor er det ærgerligt, at projektet får et andet fokus, for det havde vi ikke set komme, da vi startede.
- Der er altid en god risiko i fodbold, især når man taber ligeså meget, som man vinder. Det var jo tilfældet for os, men vi har kunne se os selv i øjnene hele vejen.
- Vi har stillet med hold, som har været yngre end nogle af mine hold fra FC Nordsjælland, vi har givet debut til mange unge spillere, og vi har set i perioder, hvad en tilpasset spillestil kan gøre for et hold, slår Hoff Thorup fast.
Den 36-årige træner nåede 47 kampe i spidsen for Norwich.
Han var fra januar 2023 og et halvandet år frem cheftræner for FC Nordsjælland, hvor han fik 67 kampe.


Norwich
Championship




































