David Mokwa er fortid i Hoffenheim.
Elversberg fra den næstbedste tyske række har nemlig lørdag bekræftet på klubbens hjemmeside, at den 21-årige angriber kommer til på en aftale, der gælder til sommeren 2029.
- SV Elversberg er en meget spændende ny udfordring for mig. Klubben har ikke kun gjort sig bemærket på banen i de seneste år, men står også for en aktiv, offensiv spillestil, som jeg virkelig godt kan lide.
- Jeg glæder mig til hurtigt at falde til på træningslejren, lære alle på holdet at kende og derefter starte anden halvdel af sæsonen med fuld energi, fortæller Mokwa på Elversbergs hjemmeside.
Elversbergs sportsdirektør, Ole Book, har set gode ting fra Makwo og byder franskmanden velkommen.
- David bringer mange af de kvaliteter, vi gerne vil se i vores offensive spil. Han er kreativ, dynamisk, og med sin holdorienterede tilgang er han en angriber, der passer perfekt ind i vores system.
- Han har allerede vist sit potentiale flere gange i sin stadig unge karriere. Vi ser frem til at fortsætte denne rejse sammen i Elversberg, lyder det fra Book – ligeledes på klubbens hjemmeside.
Ingen af klubberne melder om en pris, men ifølge Transfermarkt har Hoffenheim indkasseret 1,5 millioner euro – svarende til omkring 11 millioner kroner – for David Mokwa.
Klar til at gøre Bundesligaen sjovere?
Er du klar til forårets store taktiske duel? I Bundes Manager styrer du dit eget managerhold og får ekstra spænding i hver eneste kamp.
Sæt startopstillingen, lav udskiftninger og dyst mod venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Bundesligaen sjovere – også de kedelige 0-0 kampe bliver spændende.
Spillet starter 9. januar, så sæt dit Mannschaft i dag!
Med en Bold+ konto får du adgang til managertips fra Klubhuset.

Hoffenheim
Elversberg
2. Bundesliga



























