


Hoffenheim havde ladet Robert Skov blive hjemme, mens Jacob Bruun Larsen var på bænken i hele kampen, da mandskabet gæstede Chemnitzer fra den fjerdebedste række i DFB Pokalen.
De skulle vise sig at volde Bundesligamandskabet større problemer, end hvad de nok havde forventet.
Første halvleg blev en chancefattig affære, hvorfor de to mandskaber måtte gå til pausen uden scoringer.
Det blev der til gengæld hurtigt ændret på i anden halvleg.
Efter bare tre minutters spil bragte Andrej Kramaric gæsterne foran, men den føring holdt ikke længe.
Ti minutter senere var Kevin Freiberger nemlig på pletten for de undertippede, da han bragte balance i regnskabet.
Herfra faldt der ikke flere scoringer i den ordinære tid, hvilket betød, at kampen gik i forlænget spilletid.
Her bragte Christian Bickel hjemmeholdet foran i det 100. minut, men igen var Kramaric på pletten, da han udnyttede et straffespark til at gøre det til 2-2 i det 111. minut.
Det skulle blive det første af mange straffespark, da også den forlængede spilletid endte uden vinder.
Kramaric sparkede straffesparkskonkurrencen i gang med at score, mens hjemmeholdet brændte.
Chemnitzer brændte også deres andet spark, mens Hoffenheim igen scorede, så den stod 2-0 i straffespark.
Til gengæld brændte Hoffenheim deres næste to spark, mens Chemnitzer udnyttede deres tredje og fjerde spark.
Dermed var det helt lige inden det femte og potentielt afgørende spark.
Her lagde Baumgartner for med at score for Hoffenheim. Dermed var der maksimalt pres på Bickel, og det bukkede han under for, da han brændte og sendte Hoffenheim videre.
Andreas Albers og co. gik videre
Også Kaiserslautern og Regensburg måtte frem til straffesparkskonkurrence for at finde en vinder.
Inden da var den ordinære spilletid endte 1-1, mens der ikke faldt nogle scoringer i den forlængede spilletid.
Her blev Andreas Albers også udskiftet i det 99. minut, hvorfor han ikke kom til at sparke i straffesparkskonkurrencen.
Det gjorde dog ikke det store, da hans holdkammerater var skarpe og blot brændte en enkelt gang ud af de fem forsøg, mens hjemmeholdet Kaiserslautern missede to gange, hvor Albers og co. er klar til næste runde.


Hoffenheim
Kaiserslautern
Chemnitz
Regensburg
DFB Pokal























