To scoringer mod mægtige Manchester City, mål mod Atletico Madrid, Inter og Sporting Lissabon.
Fem scoringer i Champions League på under to måneder fortæller alt om den målform Kasper Høgh har vist i 2026.
Fem scoringer på europæisk topniveau er ikke noget man kan forbigå som landstræner.
For det er på ingen måder hverdagskost, at en spiller med dansk pas fører sig frem på det niveau i Champions League.
Det er de senere år faktisk blevet et særtilfælde.
- Kasper Høgh har vist exceptionel god form mod de absolut bedste hold i Europa.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er positivt at have en formstærk spiller med i truppen, siger Brian Riemer, der i sidste uge ved selvsyn fik set, hvor skarpsleben Kasper Høgh har været i år.
Landstræneren var på plads på Aspmyra Stadion for at se nærmere på den målfarlige bomber, der scorede målet til 3-0 i sejren over Sporting Lissabon.
Kasper Høgh har således her i 2026 overhalet både Kasper Dolberg, Mika Biereth og Jonas Wind, der dog først i weekenden kom retur efter en længere skadepause.
Kasper Høgh er en af de mulige debutanter i den landsholdstrup, som Brian Riemer tirsdag nominerede i Parken. Helt oppe under Parkens tag i Skybaren satte landstræneren navne på de 25 spillere, som skal sparke Danmark til VM.
Så mange må Riemer se bort fra
Kasper Schmeichel, Celtic – skadet.
Filip Jørgensen, Chelsea – skadet.
Patrick Dorgu, Manchester United – skadet.
Jannik Vestergaard, Leicester – skadet.
Andreas Christensen, Barcelona, skadet.
Rasmus Nissen Kristensen, Frankfurt – skadet.
Victor Kristiansen, Leicester – skadet.
Joachim Andersen, Fulham – karantæne i det første opgør mod Nordmakedonien. Til rådighed mod Irland/Tjekkiet.
For det er i løbet af de kommende 14 dage, Danmarks VM-skæbne skal afgøres.

- Kasper Høgh kan godt minde lidt om Rasmus Højlund. Han har udviklet sit spil med ryggen til målet. Og det er noget vi kan bruge i landsholdsregi.
- Med de præstationer han har leveret i 2026, har han fjernet enhver tvivlsspørgsmål. Jeg er sikker på, Kasper kan hjælpe os, tilføjer Brian Riemer.
Udover Kasper Høgh fra Bodø/Glimt har Brian Riemer udtaget syv mulige debutanter til de forestående kampe mod Nordmakedonien og Irland/Tjekkiet i den mulige finale om VM-billetten.
Det handler om: Mads Hermansen, West Ham, Oliver Provstgaard, Lazio, Victor Bak, FC Midtjylland, William Osula, Newcastle, Nikolas Nartey, Stuttgart, Noah Nartey, Lyon og Andreas Jungdal, Westerlo.
Danmark møder Nordmakedonien i Parken 26. marts i Parken. Hvis de vinder opgøret, spiller de en finale om at komme til VM mod enten Irland eller Tjekkiet.
Taber Danmark til Nordmakedonien, venter en af historiens mest ligegyldige testlandskampe mod enten Irland eller Tjekkiet.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Bodø/Glimt
Danmark

































