




Bodø/Glimt havde et rigtig godt resultat med fra Norge, da de i første kamp vandt med 3-0 mod Olympiakos i Europa Leagues ottendelsfinale.
I den kamp scorede Kasper Høgh to mål.
Torsdag aften var det norske mandskab rejst til Olympiakos for at spille returopgøret, og her var Kasper Høgh igen på pletten.
Efter 36 minutter blev et indlæg sendt ind i fødderne på den danske angriber, som gjorde det til 1-0 og 4-0 samlet.
I anden halvleg vågnede Olympiakos endelig op. Nærmere bestemt vågnede en ukrainer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Roman Yaremchuk fik ad to omgange vristet sig fri og sendt bolden i det lange hjørne, hvilket antændte grækerne. Lige pludselig troede de på comebacket.
De gulklædte nordmænd formåede dog at bevare roen, og der skete ikke mere i kampen.
Kampen endte derfor 2-1 til hjemmeholdet, men sammenlagt vandt Bodø/Glimt med 4-2.
Nordmændene ekspederede dermed sidste sæsons Conference League-vindere ud af Europa League og sikre sig en plads i kvartfinalen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Olympiakos
Bodø/Glimt
Europa League

























