


Kasper Høgh og unge Villads Nielsen startede inde, da Bodø/Glimt fik besøg af HamKam i Eliteserien.
Første halvleg endte målløs, men i anden halvleg fik værterne hul på målbylden. Det kunne de takke Høgh for.
Et hjørnespark blev taget kort og herefter sendt fladt ind i feltet efter et par gode kombinationer.
Inde foran målet var Høgh på sin plads, og han gjorde det til 1-0 via overliggeren.
Ti minutter senere scorede Høgh igen. Denne gang scorede han på en afslutning, der blev rettet af.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den danske angriber er nu på ti sæsonscoringer. Det gør ham til delt topscorer i Eliteserien.
Den tidligere Brøndby-spiller Håkon Evjen stod for oplægget. Kort efter scorede han selv kampens sidste mål.
Evjen hamrede bolden op i nettaget, og så endte det 3-0 til Bodø/Glimt, som suverænt fører den bedste norske række.
Du kan se stillingen i tabellen her.

Bodø/Glimt
HamKam
Norge Eliteserien

























