Pierre-Emile Højbjerg trykkede af adskillige gange, da Skotland gæstede Parken fredag aften.
Midtbanemandens sigtekorn virkede dog til at være en anelse i udu under landskampen, men det kan man ikke sige, at det var den 23. august.
Her tog Marseille i den bedste franske række imod oprykkerne fra Paris FC i en kamp, som værterne vandt med 5-2.
Marseilles fjerde mål blev sat ind af Højbjerg med et tørt tordenhug fra distancen, som nu er blevet nomineret til månedens mål i Frankrig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skriver på Ligue 1 McDonalds's på sine officielle kanaler.
Du kan se de fem nominerede mål i videoen nederst i artiklen. Højbjergs kasse kan også nydes i videoen øverst i artiklen.
Pierre-Emile Højbjerg har spillet 35 kampe for Marseille, som han skiftede til i sommeren 2024. Danskeren har lavet fire mål og ligeså mange assist for klubben fra den franske havneby.
C'est l'heure de voter pour le premier #ButDuMois de la saison ! 🤩🇲🇱 Lassine Sinayoko🇩🇿 Ilan Kebbal🇩🇰 Pierre-Emile Højbjerg🇵🇹 João Neves🇸🇳 Sadibou SanéRDV ici 👉 https://t.co/j6fIwAy3zM pic.twitter.com/RXvkqMr1rg
— Ligue 1 McDonald's (@Ligue1) September 5, 2025

Marseille
Ligue 1


































