


Stadio Olimpico dannede fredag aften ramme om opgøret mellem AS Roma og Pisa.
Her startede Malthe Højholt inde for det gæstende mandskab, som også havde Henrik Meister med på bænken.
Det endte dog med at være en hollænder, der stjal showet i den italienske hovedstad.
Donyell Malen stod således for alle scoringerne, da hjemmeholdet tog en stensikker sejr på 3-0 over oprykkerne.
Den 27-årige angriber har i det hele taget vist blændende form, siden han i vinterens transfervindue rykkede til støvlelandet på en lejeaftale.
11 mål i 14 kampe står hollænderen noteret for i skrivende stund.
Roma indtager lige nu en øjeblikkelig sjetteplads i den italienske Serie A, hvor Pisa derimod frister en tilværelse på sidstepladsen.


Roma
Pisa
Serie A



































