2026-02-06 22:30:34

Højlund begik straffe og så rødt i Frankfurt-nedtur

Eintracht Frankfurt smed sejren i de døende minutter, da Oscar Højlund blev skurken i Albert Rieras debutkamp. Union Berlin fejrede klubbens 60-års jubilæum med et point.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 21. runde

FT

UBE

1 - 1

FRA

84'
01
Nathaniel Brown
Mål
86'
01
Oscar Højlund
To gule kort
87'
11
Leopold Querfeld
Mål på straffe

Albert Riera fik debut i trænersædet for Eintracht Frankfurt.

Rieras mandskab var på besøg hos Union Berlin, som samtidig fejrede klubbens 60-års jubilæum. Det blev markeret med et massivt fyrværkerishow i kampens indledende fase, som du kan se øverst i artiklen. 

Festfyrværkeriet på banen udeblev dog i store dele af opgøret, indtil Frankfurt bragte sig foran i det 83. minut og så ud til at sikre sig alle tre point.

Nathaniel Brown bankede bolden i nettet bag Frederik Rønnow, som var chanceløs på det flotte skud.

Dog endte kampen 1-1 efter en dramatisk afslutning. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Højlund begik straffe og så rødt i Frankfurt-nedtur
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Det lignede kampens afgørende scoring, indtil en dansker kom i uheldigt fokus. Oscar Højlund nedlagde en Union Berlin-angriber og begik straffespark.

Den danske midtbanespiller modtog samtidig sit andet gule kort og blev udvist fire minutter før tid.

Rieras debut og udsigten til tre point blev dermed spoleret, da Leopold Querfeld udlignede fra 11-meterpletten.

Resultatet betyder, at Frankfurt nu er oppe på syv Bundesliga-kampe i træk uden sejr. Union Berlin havde heller ikke vundet i deres seneste seks kampe forud for fredagens opgør.

Eintracht Frankfurt ligger på syvendepladsen i Bundesligaen, mens Union Berlin indtager niendepladsen.

Podcast Cover

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen

Hattrick | Afsnit 167

Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir. 

Læs mere
-12:11

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 21. runde

FT

UBE

1 - 1

FRA

84'
01
Nathaniel Brown
Mål
86'
01
Oscar Højlund
To gule kort
87'
11
Leopold Querfeld
Mål på straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce