



Danskerklubben Frankfurt var natten til onsdag i kamp på træningsturen i USA.
Her var Louisville City, som spiller i den næstbedste amerikanske række, på programmet.
Frankfurt indledte opgøret med de to nye danskere Rasmus Nissen Kristensen og Oscar Højlund på bænken, og her kunne de i første halvleg se den tidligere Vejle-angriber Hugo Ekitike bringe tyskerne foran 1-0 kort før pausen.
Efter den kom Rasmus Nissen Kristensen i aktion, nøjagtigt som det også skete i Frankfurts første testkamp mod mexicanske Juarez for fem dage siden.
Føringen på 1-0 blev med den danske landsholdsback hurtigt til både 2-0 og 3-0, da først Ellyes Skhiri scorede i det 47. minut, inden Igor Matanovic stangede Bundesliga-klubben på 3-0.
Med et kvarter igen blev Oscar Højlund så skiftet ind til sine første minutter efter skiftet fra FC København.
Også kort tid efter hans indskiftning fik Frankfurt scoret, da Matanovic fordoblede sin måltotal.
4-0 vandt Frankfurt dermed sluttende med to danskere på banen, og de har nu kan nu gøre klar til at vende tilbage til Tyskland, hvor to yderligere testkampe venter, inden sæsonen sparkes i gang for alvor.

Eintracht Frankfurt
Træningskampe
Louisville City FC


























