2023-04-08 18:25:48

Højlund misbrugte stor dobbeltchance i Atalanta-nedtur

Rasmus Højlund var tæt på at score, da Atalanta lørdag tabte 0-2 imod Bologna i Serie A. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 37. runde

FT

SAM

2 - 2

SAS

8'
10
Manolo Gabbiadini
Mål
9'
11
Domenico Berardi
Mål
11'
12
Matheus Henrique
Mål
78'
22
Martin Erlic
Selvmål

Rasmus Højlund var igen at finde i Atalantas startopstilling mod Bologna lørdag, efter at den brandvarme landsholdsbomber startede på bænken i sidste uges Serie A-kamp.

Det samme gjorde sig i øvrigt gældende for Joakim Mæhle.

Efter 30 minutter kom Højlund frem til alletiders mulighed for en scoring til 1-0, da den danske angriber blev spillet fri foran Lukasz Skorupski, der fik reddet i Bologna-målet.

På returen fik Højlund nærmest en endnu større chance, men denne gang var det en heroisk blokering af en forsvarsspiller, der sørgede for, at Højlund ikke kom på måltavlen.

Efter fire minutter af anden halvleg var Bolognas Nicola Sansone skarpere end Højlund, da han blev spillet fri i en situation, der lignede den danske angribers.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Højlund misbrugte stor dobbeltchance i Atalanta-nedtur
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Derfor kom Bologna foran 1-0, og Atalanta skulle derfor jagte en udligning.

Med cirka et kvarter igen af opgøret var det lige ved, at det lykkedes for Højlund, men angriberens hovedstød blev reddet.

10 minutter før tid scorede Bologna til 2-0, men det blev annulleret af VAR, selv om Riccardo Orsolini havde smidt trøjen, og han fik derfor et gult kort.

Kantspilleren fik dog scoret syv minutter senere, da han trak ind i banen fra højresiden og fyrede bolden i mål med sit venstreben.

Det blev kampens sidste scoring, og Højlund og Mæhle tabte derfor 0-2 på hjemmebane.

Cremonese dukkede Sampdoria i overtiden

På samme tid som Atalantas kamp tog Sampdoria hjemme imod Cremonese.

Her scorede Mehdi Leris til 1-0 for værterne, inden Paolo Ghiglione gjorde til 1-1 for gæsterne i første halvleg.

I anden halvleg scorede hollandske Sam Lammers til 2-1 for Sampdoria, og det lignede længe, at det skulle blive kampens resultat.

Med fem minutter tilbage af opgøret fik Luka Lochoshvili dog udlignet til 2-2.

Efter 95 minutter brød Cremonese ud i ekstra meget jubel, da Leonardo Sernicola scorede til 3-2 til gæsterne.

Dermed ligger Sampdoria nu sidst i Serie A, mens Cremonese ligger næstsidst.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 37. runde

FT

SAM

2 - 2

SAS

8'
10
Manolo Gabbiadini
Mål
9'
11
Domenico Berardi
Mål
11'
12
Matheus Henrique
Mål
78'
22
Martin Erlic
Selvmål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce