




Rasmus Højlund startede igen inde for Napoli, som mandag aften fik besøg af Pisa, der havde både Henrik Meister og Malthe Højholt på bænken.
Hjemmeholdet var store favoritter, og de kom da også foran kort før pausen, hvor Billy Gilmours afrettede spark røg i nettet.
Pisa skulle dermed ud og jagte, og de fik efter en times spil udlignet fra pletten. M'Bala Nzola var sikkerheden selv fra de 11 meter.
Dermed var det Napolis tur til at jagte, og det lykkedes også takket være Leonardo Spinazzola, der med et hårdt og fladt spark sendte værterne foran igen.
Højlund blev kort efter scoringen taget ud og erstattet af Lorenzo Lucca, som kort efter nettede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lucca tog flot bolden med sig, før han hamrede bolden i nettet med et hårdt spark.
Så skulle man måske tro, at opgøret var afgjort, men det var det ikke helt. Pisa fik reduceret til allersidst, da Lorran udnyttede svagt forsvarsspil for hjemmeholdet.
Napoli formåede dog på trods af svipseren at holde stand, og dermed har de stadig maksimumpoint. Nu efter fire kampe.
Det efterlader Napoli på førstepladsen. Pisa er næstsidst med blot et enkelt point.

SSC Napoli
Pisa
Serie A




































