Eliteserien -Holdkammerat om vraget Bendtner: Ufatteligt
2019-05-22 08:27:20
Foto: Getty Images

Holdkammerat om vraget Bendtner: Ufatteligt

Nicklas Bendtners holdkammerat i Rosenborg, Samuel Adegbenro, forstår ikke, at danskeren ikke er tættere på holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Situationen i Rosenborg er ikke god for Nicklas Bendtner, som er langt fra spilletid for tiden, da han de seneste uger slet ikke har været i truppen til holdets kampe.

Bendtners holdkammerat, Samuel Adegbenro, fatter intet af, at den store dansker ikke er tættere på spilletid. 

- Jeg lover, det er overraskende for alle. Specielt for mig, fordi vi snakker meget sammen. Af og til spørger jeg ham, hvad problemet er, og hvorfor det er sådan her, men han svarer, at han ikke ved det, siger Adegbenro, som heller ikke selv spiller meget, men trods alt er med i truppen til kampene, til NRK.

- Situationen er jo bedre for mig. Jeg er i hvert fald i truppen. Men jeg tænker, at det lidt er det samme for mig.

- Nicklas er måske ikke typen, som forsvarer så meget og løber så meget uden bolden, og det er måske vores begges problem. Det tror jeg. Men jeg aner ikke, hvad der sker mellem træneren og Bendtner. Det er ufatteligt for alle.

- Vi snakker meget om det. Det er crazy. Som sagt er det ikke til at tro, og det er hårdt for ham. Virkelig hårdt. Og han ved ikke, hvad han skal gøre.

31-årige Bendtner har spillet 184 minutter fordelt over fem kampe i Eliteserien i denne sæson. 23-årige Adegbenro har spillet 168 minutter på fire kampe.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce