




Det hele spillede fra start, da Holland søndag mødte Litauen ved VM-kvalifikationen.
De orangeklædte favoritter kom foran 2-0, men herefter gik det galt. Inden pausen havde litauerne udlignet til 2-2, og det var i kampens sidste del, at Holland formåede at score sejrsmålet til 3-2.
En præstation, som den hollandske anfører, Virgil van Dijk, var alt andet end tilfreds med.
- Det var en dårlig aften.
- Jeg tror kun, det var en god aften for Memphis (Depay, red.) på grund af de to mål, indledte anføreren, hvor han henviste til, at Depay søndag blev den mest scorende mandlige hollænder på landsholdet nogensinde.
- Vi tog en 2-0-føring, men så lod vi Litauen komme alt for let tilbage til 2-2.
- Det gør tingene for svære for os selv, hvilket er dårligt. Vi sjuskede i boldbesiddelsen, vandt ikke andenboldene, vandt ikke duellerne. Det var bare dårligt. Vi fik de tre point, det er det vigtigste, men hvis vi virkelig vil opnå noget, kan det ikke ske.
- Jeg synes, vi alle skal se os selv i spejlet, sagde Van Dijk ifølge AD kort efter slutfløjt.
Holland fører Gruppe G.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere

Holland
VM kval. UEFA



























