2026-08-30 10:55:00

Holland vender Infantino ryggen: Vil have et nyt FIFA

Det hollandske fodboldforbund, KNVB, har mistet tilliden til FIFA-præsident Gianni Infantino. Nu vil hollænderne tage initiativ til en international top, hvor fremtidens FIFA skal diskuteres, og det skal ske uden Infantino.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

torsdag 24. sep

HOL

vs

TYS

Det hollandske fodboldforbund vil ikke længere nøjes med at diskutere, om Gianni Infantino skal fortsætte som FIFA-præsident.

Nu vil KNVB være med til at bestemme, hvad der skal ske bagefter.

I et brev til UEFA-præsident Aleksander Ceferin foreslår det hollandske forbund, at der afholdes et internationalt topmøde i Amsterdam, hvor fodboldforbund fra hele verden kan diskutere en grundlæggende reform af FIFA.

Og én person skal ikke være med.

- Vi har mistet tilliden. Han er ikke velkommen til dette møde om fremtiden. Han er fortiden, siger KNVB's generalsekretær Gijs de Jong om Infantino.

KNVB skriver i brevet, som den hollandske station NOS er kommet i besiddelse af, at forbundet ikke længere har tillid til FIFA-præsidenten.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Holland vender Infantino ryggen: Vil have et nyt FIFA
Foto: Nhac Nguyen/AFP/Ritzau Scanpix

Men ifølge hollænderne handler det ikke kun om at udskifte Infantino. Man vil også begrænse præsidentens magt.

KNVB ønsker en langt mere omfattende ændring af FIFA's måde at fungere på.

- KNVB har ikke længere tillid til FIFA-præsident Gianni Infantino. Vi mener, at FIFA har brug for ny ledelse, men en ny præsident er ikke nok. Måden, FIFA bliver ledet på, skal også ændres, skriver forbundet.

Gijs de Jong understreger, at KNVB ønsker at flytte fokus fra personen Infantino til selve organisationen.

- Hvor der indtil nu kun er blevet talt om Infantinos afgang, vil vi gerne tale om indholdet. Om hvad der skal blive bedre i FIFA. Om hvordan vi kan udvikle fodbolden globalt. Om et bedre samarbejde.

Samtidig skal FIFA's ledelse ifølge KNVB underlægges uafhængigt tilsyn og være forpligtet til løbende at stå til regnskab for sit arbejde ved blandt andet pressekonferencer.

KNVB foreslår samtidig, at Holland bliver vært for det internationale topmøde. Mere specifikt skal mødet efter planen finde sted i Amsterdam, som ifølge forbundet har en særlig historisk forbindelse til FIFA.

KNVB har endnu ikke fastlagt en dato, men ønsker mødet afholdt inden FIFA's næste præsidentvalg, som finder sted 18. marts 2027 i Marokko.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

torsdag 24. sep

HOL

vs

TYS

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce