2024-09-06 11:08:41

Hollandsk politi varsler strejke ved ny Ajax-kamp

- Der er ikke kommet tilstrækkelige signaler fra regeringen om, at der arbejdes hurtigt på en ordentlig tidlig pensionsordning, lyder det fra den hollandske politiforening, som dermed varsler strejke ved Ajax' kommende kamp mod Utrecht.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 5. runde

FT

AJA

2 - 2

UTR

Lige før landskampsterminen skulle Ajax og Feyenoord have mødt hinanden i, hvad der normalt er, Hollands største fodboldkamp.

De Klassieker.

Grundet en politisk konflikt mellem regeringen og politiet endte sidstnævnte med at strejke i forbindelse med kampen, og derfor kunne det ikke afvikles under sikre forhold.

Ajax og Feyenoord har derfor fået en ekstra kamp i kalenderen, når de i stedet mødes til oktober.

Nu kunne noget tyde på, at konflikten, som omhandler tidligere pension til hollandske betjente, kan betyde en ny udsættelse for Ajax.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Hollandsk politi varsler strejke ved ny Ajax-kamp
Foto: Olaf Kraak/AFP/Ritzau Scanpix

I hvert fald har den hollandske politiforening nu været ude med et varsel om dette.

- Politiets strejke ved fodboldkampene i Eredivisie fortsætter som annonceret uændret. Der er ikke kommet tilstrækkelige signaler fra regeringen om, at der arbejdes hurtigt på en ordentlig tidlig pensionsordning.

- Derfor er fokus for politiets strejke den 15. september på kampen mellem Ajax og FC Utrecht i Amsterdam. Politibetjente er ikke til rådighed til denne kamp og samles til et særligt fagforeningsmøde langt fra stadion, lyder det på politiforeningens hjemmeside ifølge hollandsk ESPN.

Dermed kan der fra Ajax' seneste kamp i Æresdivisionen, som var den 18. august, komme til at gå en måned til den næste.

Amsterdam-klubben møder nemlig Fortuna Sittard den 18. september, hvis alt går efter planen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 5. runde

FT

AJA

2 - 2

UTR

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce