Op/nedrykningsspil -Holst efter nedrykning: Ser mig i en anden liga
2018-05-23 21:53:01
Foto: Sparta Rotterdam

Holst efter nedrykning: Ser mig i en anden liga

Frederik Holsts Sparta Rotterdam er rykket ned i den næstbedste hollandske række, som hedder Jupiler League, men den danske back ser sig i en anden liga.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

30 kampe blev det til for Frederik Holst i hans første sæson i Sparta Rotterdam. Det endte også med nedrykning efter to playoff-kampe, så i den kommende sæson spiller Sparta i den næstbedste række.

Holst ser sig gerne i en anden liga end den næstbedste hollandske, som hedder Jupiler League.

- Lige nu vil jeg nyde sommerferien, og så skal jeg have en fin snak med min agent, om hvad der kommer til at ske, siger Holst til bold.dk

- Jeg ser mig et andet sted end Jupiler League, og jeg har en rigtig fin fornemmelse for, at det også kommer til at lykkes.

- Jeg føler, at jeg står lidt stærkere, og at jeg har fået vist mig mere frem, end da jeg kom til klubben. Jeg håber og tror på, at andre også har lagt mærke til det.

Den 23-årige back skifter ikke hjem til Danmark i denne omgang, selvom han agter at vende tilbage til hjerteklubben Brøndby en dag. Han vil gerne blive i udlandet.

- Det skal jeg på et tidspunkt, men det bliver forhåbentlig først om nogle år. Jeg vil gerne hjem til Brøndby på et tidspunkt, men der går nogle år. Jeg er blevet glad for Holland, og jeg har præsteret på et fint niveau og føler godt, jeg kan være med i udlandet.

Frederik Holsts kontrakt med Sparta Rotterdam løber til sommeren 2020.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce