International -Honda bliver landstræner for Cambodia
2018-08-12 10:40:16
Foto: Getty Images

Honda bliver landstræner for Cambodia

Japanske Keisuke Honda skal være landstræner for Cambodia sideløbende med sin karriere i australske Melbourne Victory.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Keisuke Honda parkerede for nylig sin landsholdskarriere i kølvandet på Japans exit fra sommerens VM.

Fremover bliver han dog fortsat en del af landsholdsfodbold. Den 32-årige midtbanespiller er nemlig blevet præsenteret som ny landstræner for Cambodia.

Honda er netop skiftet til Melbourne Victory i den australske A-League, og han vil altså sideløbende passe sin landsholdstjans.

Keisuke Honda nåede 98 landskampe for Japan og 37 mål. Han er den første japanske spiller til at score ved tre VM-slutrunder - i 2010, 2014 og 2018.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce