2025-09-12 19:05:00

Hooligan-pakke vækker glæde: Klubber kan udveksle billeder

- Dem, der ikke opfører sig ordentligt, skal ind i hooligan-registret, så de udelukkes fra fodboldstadions, fastslår Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, der mener, at flere tiltag er meget positive.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

SØN

0 - 1

RAN

Som direktør for Divisionsforeningen spiller Claus Thomsen en stor og vigtig rolle som talerør for de danske topklubber.

Han er godt tilfreds med de tiltag, som justitsminister Peter Hummelgaard har iværksat med den nye hooligan-pakke med 14 nye initiativer.

Der er flere elementer i aftalen, som Claus Thomsen har hæftet sig ved og som han mener får en effekt i fremtiden.

- Vi er især glade for, at det nu bliver muligt at udveksle billedmateriale mellem klubberne.

- Samtidig tror vi på en god effekt af ansigtsgenkendelsen, som snart er klar på alle stadions.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Hooligan-pakke vækker glæde: Klubber kan udveksle billeder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

- Vi finder det også positivt, at politiet med de nye initiativer får mulighed for at udstede straks karantæner, siger Claus Thomsen, der forventer, at flere fremover kommer ind i det nationale hooliganregister.

- Jeg forventer, at de 14 nye tiltag, der er lagt op til, vil betyde, vi får flere ind i hooligan-registret. Hvis vi skal have mulighed for at afvise flere i forhold til ansigts-genkendelse, så er det vigtigt, at de fremgår af hooligan-registret, påpeger Claus Thomsen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Han vil overlade det til politiske kræfter at tage stilling til spørgsmålet om risikoen for at få en plet på straffeattesten, hvis de laver ballade i forbindelse med en fodboldkamp.

- Jeg synes, klubberne i dag tager et stort ansvar, hvor de har investeret meget i en øget sikkerhed på stadions, påpeger Claus Thomsen.

Claus Thomsen understreger samtidig, at det er vigtigt, at man i det overordnede billede oplever hovedparten, der kommer til fodbold, som glade og trygge over oplevelsen.

En undersøgelse har vist, at kun to procent føler sig utrygge på stadion.

- Vi laver hver år en undersøgelse, hvor blot to procent siger, at de har følt sig utrygge ved at gå til fodbold, pointerer han. 

Når Brøndby og FC København mødes lørdag er det uden udebanefans. Det samme er tilfældet i november, når de to klubber mødes. Det er håbet, at der kan åbnes for udebanefans igen i det nye år.

Podcast Cover

Sure Zorniger og europæiske drømme

Ugens Suppe | Afsnit 2

Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?

Læs mere
-45:35

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

SØN

0 - 1

RAN

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce