5
Valur er nykårende islandske mestre efter en sæson, hvor de lukkede 20 mål ind i 22 kampe. En af profilerne i forsvaret har været den 22-årige stopper Orri Omarsson, der kan være på vej til Superligaen.
AC Horsens har således budt på Omarsson, der tidligere har været i AGF uden at få førsteholdsdebut.
- Lige nu kigger vi kun på tilbuddet. Det er hverken positivt eller negativt, men klubberne er begyndt at snakke sammen, siger Valur-formand Edvard Edvarsson til Visir.
Omarsson står noteret for to A-landskampe. Begge var for det islandske ligalandshold i januar 2017.


AC Horsens
Valur
3F Superliga
Besta Deildin




























