


Fredag aften skulle AGF forsøge at fortsætte den flotte sæsonstart, da holdet fra smilets by på udebane mødte Horsens i 3F Superligaen.
Forud for kampen havde AGF vundet de seneste tre kampe, mens Horsens var uden sejr i de seneste fire.
Kampen startede med mange dueller, men det var AGF, som først blev farlige foran mål.
Gift Links sendte et fladt indlæg ind i Horsens-feltet, hvor Sigurd Haugen var tæt på at komme til en god mulighed, men angriberen fik ikke ordentlig træf på bolden.
Kort efter ville Horsens også lege med, da Aron Sigurdarson måtte tvinge en fantastisk refleksredning ud af Jesper Hansen.
AGF overtog efterhånden initiativet, og gæsterne kom da også til endnu en god mulighed, da først Patrick Mortensen og efterfølgende Tobias Mølgaard kom til en stor chance inde i feltet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Knap en halv time inde i kampen faldt det første mål. Mikael Anderson tog chancen fra distancen, han kunne se sit forsøg blive rettet af. Forsøget blev reddet af Matej Delac, men Mortensen var hurtig over returbolden, dermed kunne han sende AGF på 1-0.
Kort før pausen viste David Kruse sig flere gange farlig, men midtbanespilleren kunne ikke snyde Hansen i AGF-målet.
AGF kunne derfor gå til pause med stillingen 1-0. Med det resultat havde gæsterne kurs mod førstepladsen i Superligaen.
Horsens slog tilbage i anden halvleg
I anden halvleg satte AGF sig igen på opgøret, og gæsterne var bedst i duellerne.
Et kvarter inde i anden halvleg kunne Horsens dog juble over en scoring.
Anders K. Jacobsen tog en flot dribletur i AGF-feltet, hvorefter han elegant løftede bolden over i det lange hjørne.
Linjevogteren løftede flaget for offside, men en videogennemgang viste ingen spor af offside, derfor fik målet lov til at stå.
Kort efter var Horsens igen farlige i AGF’s felt, men Sigurdarson måtte se sit forsøg ryge lige forbi mål.
Kampen gik ind i en intens fase, hvor begge mandskaber gik til stålet i alle dueller. AGF fortsatte med at være mest på bolden, mens Horsens lurede på at straffe gæsterne i en omstilling.
Ti minutter før tid blev Horsens tildelt et straffespark, da Anders K. Jacobsen blev nedlagt af Thomas Kristensen i feltet.
Sigurdarson fik ansvaret for at sparke, og islændingen var iskold, da han sendte Hansen til den forkerte side.
Målet tvang nu AGF i offensiven, og få minutter senere havde gæsterne to store muligheder, men Delac afvise flot begge forsøg.
AGF fik lagt et godt pres på Horsens, som i slutningen stillede sig dybt for at forsvare eget mål.
Der blev ikke scoret yderligere, derfor kunne Horsens glæde sig over en flot 2-1-sejr mod AGF.
Resultatet betyder, at AGF missede muligheden for at overtage førstepladsen. Horsens er nu på femtepladsen med 11 point i syv kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
AC Horsens
3F Superliga
























