



Fredag aften spillede Horsens 2-2 på hjemmebane mod OB. Det er kun tredje gang, at holdet går fra banen med point i 2023.
Klubben står midt i en intens kamp om at undgå nedrykning, hvor AaB og Lyngby har forsøgt at indhente holdet i løbet af foråret.
Horsens er dog stadig henholdsvis syv og seks point foran AaB og Lyngby.
AC Horsens-keeper Matej Delac er ikke bekymret for situationen. Han er tværtimod meget tilfreds, da målet i klubben altid er at overleve i Superligaen.
- Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Når du spiller i Horsens, så kæmper du altid for at blive i Superligaen. Det her er en normal situation.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis nogen havde sagt, at vi med fem kampe tilbage var seks-syv point foran, så havde vi været meget tilfredse, siger den kroatiske keeper.
Horsens kom tilbage fra en OB-føring to gange i kampen, og selv om holdet pressede på for alle tre point til sidst, er Delac tilfreds med pointdelingen.
- Hvert point er vigtigt. Dette point er også meget vigtigt.
- Det kommer måske til at handle om et enkelt point, så vi tager positivt imod dette point, siger målmanden.
Det er ikke kun Matej Delac, der ser positivt på situationen i Horsens. Også cheftræner Jens Berthel Askou er tilfreds med tingenes tilstand.
- Jeg synes, vi har et godt udgangspunkt. Vi er meget optimistiske.
- Vi glæder os ovenpå en god sæson fra vores side til at få gjort tingene færdige, siger Horsens-chefen.
Næste spændende kapitel i nedrykningsstriden kommer på søndag, hvor AaB og Lyngby møder hinanden i en kamp om livsvigtige point i forsøget på at indhente AC Horsens.
Matej Delac ser gerne et bestemt udfald af kampen.
- Vi håber på uafgjort, fastslår han.
/ritzau/

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
AC Horsens
3F Superliga



























