Alsidige Tobias Arndal har ikke tilspillet sig fast spilletid i AC Horsens, og han har nu ophævet sin kontrakt to år før oprindeligt udløb.
Arndal har en ny endnu unavngiven klub på plads.
- Tobias Arndal har brug for fast spilletid for at udvikle sig yderligere, og det kan vi ikke garantere ham i AC Horsens, så derfor sender vi en dygtig og vellidt spiller videre til en anden klub, der får glæde af ham.
- Vores plan var at udvikle ham til næste niveau, og vi er kommet langt hen ad vejen, men Tobias har brug for regelmæssig spilletid for at tage næste skridt.
- Tobias er en rigtig god fyr og en dygtig fodboldspiller, og han har været en fantastisk repræsentant for os og vores værdier. Vi ønsker ham al muligt held og lykke i fremtiden, siger manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.
Arndal nåede 34 kampe og to mål i Horsens-trøjen.



AC Horsens
3F Superliga




























