
AC Horsens er fortsat uden sejr i 3F Superligaen, efter det mandag blev til et 0-1-nederlag mod AaB.
Horsens-veteranen Peter Nymann erkender, at de gule har manglet lidt i de første to kampe, og især mod AaB haltede de efter, siger han.
- Det har set godt ud i træningskampene, men vi har manglet det sidste i turneringskampene, siger Peter Nymann.
- Mod Randers var det meget lige, og dem, der scorede det første mål, ville trække sig sejrrigt ud af opgøret.
- I dag (mandag, red.) var vi efter i alle spillets facetter. AaB lagde et højt pres på os, og vi formåede ikke at spille os ud af det. Selv når vi kom ud af det, lavede vi uprovokerede fejl, og vi tabte både første- og andenboldene.
- Det var en svær kamp for os, og det var fuldt fortjent, at AaB vandt. Sejren kunne have været større, hvis ikke Matej (Delac, red.) havde taget et par stykker, siger Nymann.
Har det været et stort skifte at få Jonas Dal som træner?
- Nej, det synes jeg ikke. Han vil gerne lægge på, og det tager selvfølgelig noget tid.
- I dag blev det lidt for meget spil til siden i stedet for at få spillet den i længderetningen, siger Peter Nymann.
Næste opgave for AC Horsens er Brøndby på udebane.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AC Horsens
3F Superliga




































