Det ligner ikke, at der er forsoning i luften mellem Newcastle og Alexander Isak på stående fod.
Den svenske stjerne har slået fast, at han vil væk fra klubben, og han betragter en forhindring af dette som et brud på en aftale fra klubbens side. Newcastle benægter, at det er sandt.
Adspurgt direkte om Eddie Howe havde haft en samtale med Alexander Isak om hans fremtid to uger før sæsonafslutningen, var englænderen ærlig på sit pressemøde fredag:
- Alex og jeg havde samtaler hen mod slutningen af sæsonen. Ja, jeg vil ikke sidde her og benægte det. Ja, vi havde drøftelser om hans fremtid.
Hvad samtalerne indeholdt, står ikke klart, men ud fra Alexander Isaks egne ord om en brudt mundtlig aftale mellem klub og spiller, kan svenskerens ønske om et skifte have været på dagsordenen.
De to har ikke talt sammen meget på det seneste, erkender Eddie Howe også.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har ikke set ham i denne uge. Jeg så ham i sidste uge. Når jeg ser ham, taler vi sammen som normalt. Der er ingen problemer mellem os.
- Det er en svær situation for begge parter. Det er langt fra ideelt for nogen af dem. Alex træner senere og separat fra gruppen. Vi får talt sammen på et tidspunkt.
Afslutningsvist slår Howe en ting fuldstændig fast:
- Før Alex kan spille for Newcastle igen, skal han være fuldt ud engageret. Det kommer ikke til at fungere på nogen anden måde.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Liverpool
Newcastle
Premier League





































