Den tyske storklub HSV har fundet sin nye træner, efter klubben i begyndelsen af maj fyrede cheftræner Daniel Thioune, mens oprykningen til Bundesligaen så svær ud.
Siden er oprykningen glippet, og nu har HSV så sat navn på træneren, der i næste sæson skal forsøge at få HSV i det fineste tyske selskab.
Valget er faldet på den 45-årige tysker Tim Walter, hvis seneste trænerjob i Stuttgart endte med en fyreseddel i december 2019. Han har skrevet under på en toårig kontrakt.
Han havde været i Stuttgart i godt seks måneder på daværende tidspunkt og lå nummer tre, og han kom til klubben fra en sæson i Holstein Kiel, hvor holdet var endt nummer seks i 2. Bundesliga.
Artiklen fortsætter efter billedet

Før det var han chef for Bayern Münchens andethold, ligesom han har erfaring fra Bayerns og Karlsruhes ungdomsafdelinger.
FC København-træner blev for nylig nævnt i forbindelse med det ledige trænersæde i HSV, da han skulle være på en intern liste over emner. Men nu er valget altså faldet på Tim Walter.


Hamburger SV
Tyskland 2. Bundesliga


































