2026-08-21 09:53:57

Hull-ejer om hånende kommentarer: Vi nyder det

På podcasten The Dressing Room mener den tidligere England og Chelsea-midtbanespiller Joe Cole ikke, at Hull har gode chancer for at holde sig over stregen i Premier League, hvilket er noget som Hull-ejer Acun Ilicali er lodret uenig i. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

I morgen d. 22. aug 13:30

HUL

vs

MUN

Hull er tilbage i det fine selskab i England. 

Det stod klart, da man slog Middlesbrough i de døende minutter i playoff-finalen, som dermed sikrede klubben oprykning. 

Det var altså ikke de direkte oprykningspladser, der sendte Hull op i Premier League, og derfor er der flere tidligere fodboldprofiler, der ikke spår Hull de store chancer for overlevelse. 

Ifølge det engelske medie BBC udtalte den tidligere Chelsea-midtbanespiller Joe Cole på podcasten The Dressing Room, at han ville være ‘lamslået, hvis de blev oppe’. 

- De er kommet hertil ad bagdøren. De er sneget ind, tilføjer han. 

Udtalelserne reagerede Hull-ejer Acun Ilicali på øjeblikkeligt, hvor han kaldte kritikken ‘latterlig’. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Hull-ejer om hånende kommentarer: Vi nyder det
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

- Som klub er vi vant til at blive undervurderet, og vi nyder det, og vi nød det endnu mere, da vi rykkede op i sidste sæson. 

- Det er skuffende at se min smukke by blive kritiseret af folk, der burde vide bedre, skriver den tyrkiske Hull-ejer på sociale medier ifølge BBC. 

The Tigers har rustet godt op forud for den kommende Premier League-sæson. Ifølge Transfermarkt har klubben brugt omkring 660 millioner kroner på nye profiler. 

Hull åbner deres Premier League-kampagne, når de lørdag eftermiddag gæster Manchester United på MKM Stadium. 

Podcast Cover

Detaljer om FCK-transfers og stort Stage-bud

Hattrick | Afsnit 2

Vi starter dagens Hattrick med en række detaljer om Asger Sørensen, der er på vej mod FC København, mens Viborg har været i dialog med FCK om Hunor Nemeth. Vi kigger også på Jacob Neestrups store bud på Jens Stage.

Læs mere
-14:54

Premier Man

Gør Premier League endnu sjovere

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

I morgen d. 22. aug 13:30

HUL

vs

MUN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce