Premier League-sæsonen startede perfekt for Matt O'Riley.
Den 24-årige dansker startede inde i Brightons to første kampe og kvitterede sågar med en scoring i den ene af dem.
Men pludselig ændrede alt sig.
Først røg landsholdsspilleren ud på bænken, og til allersidst i transfervinduet blev han sendt på leje i Marseille.
Nu forklarer Brightons cheftræner, Fabian Hürzeler, hvorfor det gik fra den ene yderlighed til den anden for O'Riley.
Det sker på pressemødet forud for lørdagens udekamp mod Bournemouth.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke kun én ting, der ligger til grund for det. I sidste ende er det altid en beslutning, vi tager sammen, i forhold til hvad der er bedst for klubben, og hvad der er bedst for spilleren, siger Hürzeler ifølge The Athletic.
- Når vi ser på vores trup, har vi så mange spillere på denne position. Vi har Kostoulas, som kan spille der, og det samme gælder for Gruda og Rutter. Så vi havde fire spillere til én position.
- Det er noget, vi er nødt til at tage ansvar for og prøve at finde ud af, hvad der er bedst, for hvis du har for mange spillere til én position, kan vi ikke give alle spillerne nok opmærksomhed til at udvikle dem.
- Hver spiller, jeg lige har nævnt, har en forskellig profil og et stort potentiale, men det er meget vigtigt, at de får den spilletid, de har brug for.
- Jeg var meget glad for at arbejde med Matt. Vi havde et godt forhold, og det vil vi blive ved med at have. Vi vil følge ham i Marseille. Vi håber, han klarer sig for godt. Det er en ny oplevelse for ham, og jeg er sikker på, at når han kommer tilbage, har han en ny mulighed for at vise, at han kan hjælpe os, siger Brighton-træneren.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Marseille
Brighton
Premier League




































