2. Division -Hvidovre henter Dario Dumic' bror
2016-07-05 09:24:27
Foto: Carsten Christensen / bold.dk

Hvidovre henter Dario Dumic' bror

Hvidovre har hentet angriberen Luka Dumic, bror til Dario Dumic, og forlænget kontrakten med Nicolai Johannesen med halvandet år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hvidovre er begyndt oprustningen til den kommende sæson i 2. division, og nu har klubben to gode nyheder på plads.

Hvidovre forstærker sig med angriberen Luka Dumic, bror til Dario Dumic, som kommer til fra Danmarksserieklubben Roskilde KFUM. Derudover har Hvidovre forlænget med Nicolai Johannesen, så den løber halvandet år.

- Vi får en stor og stærk spilleende angriber, der har scoret 38 mål gennem de seneste to sæsoner. Han har spillet i Roskilde KFUM på deres danmarksseriehold og med sine 189 cm, bliver det en noget anderledes type, vi får tilknyttet, siger cheftræner Christian Iversen om Dumic til Hvidovre Avis.

- Han er en spiller, der hele tiden søger at komme til afslutning, men samtidig er han meget dygtig til at gøre en stor chance til en endnu større chance, fordi han har et godt blik for medspillerne. Jeg er sikker på, at han bliver et godt match til vore øvrige frontløbere.

22-årige Luka Dumic har en fortid i Hvidovre.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce