


Av, Spurs!
Tottenham befinder sig i en dyb krise, og derfor var tre point påkrævet, da de søndag eftermiddag tog imod Nottingham Forest i Premier League.
Men sådan skulle det ikke gå.
I stedet fortsatte den massive nedtur for London-mandskabet, der endte med at tabe bundbraget 0-3 efter endnu en forfærdelig indsats.
Kampens første scoring kom umiddelbart før pausen. Her steg Igor Jesus til vejrs efter et hjørnespark og headede bolden i kassen, og så kunne Forest-spillerne bryde ud i jubel.
Nu lurede Spurs-katastrofen for alvor, og det skulle blive endnu værre efter pausen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 62 minutters spil endte bolden for fødderne af en helt fri Morgan Gibbs-White, der uden problemer kunne sende en afslutning afsted og bringe gæsterne yderligere i front.
Det førte til decideret gravkammer-stemning på Tottenham Hotspur Stadium, der kort før tid kunne se endnu en scoring gå ind bag Vicario i Spurs-målet.
Denne gang var det indskiftede Taiwo Awoniyi, der kunne sparke scoringen i kassen til slutresultatet 3-0.
Nederlaget betyder, at Nottingham Forest kravler forbi Tottenham i tabellen, og at Spurs fortsat blot er et enkelt point fra nedrykningsstregen.
Du kan se den aktuelle stilling i Premier League lige her.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
Tottenham
Nottingham Forest
Premier League

























