Allsvenskan -IFK-boss vil holde på Rieks og Albæk
2017-01-09 20:45:01
Foto: Getty Images

IFK-boss vil holde på Rieks og Albæk

IFK Göteborgs sportschef Mats Gren forventer at kunne holde på både Søren Rieks og Mads Albæk i januars transfervindue.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søren Rieks skiftede i sommeren 2014 til IFK Göteborg og har siden da flere gange været rygtet væk fra klubben. Mads Albæk kom til klubben et år senere, og begge spillere har kontrakt med klubben til udgangen af 2017.

IFK's sportschef Mats Gren forklarer til bold.dk, at han håber og tror på at holde på begge spillere i dette transfervindue.

- Der er ikke nogen, der har budt på Søren denne gang. Der er ingen klubber, der her henvendt sig til mig. Søren har været en meget, meget dygtig spiller for os, så selvfølgelig vil vi gerne beholde ham. Han har det rigtig godt i klubben, og vi er også glade for ham, siger Gren om Rieks og forklarer om Albæk:

- Mads har også gjort det godt, og både han og hans kæreste har det rigtig godt i Göteborg, så jeg tror ikke, at han forlader klubben. Jeg forventer, at han bliver, hvor han er.

Mats Gren understreger dog, at han ikke for enhver pris vil holde på 26-årige Albæk og 29-årige Rieks.

- Alle spillere er jo til salg for den rette pris, så dukker der noget op, som er interessant for dem og for os, vil vi kigge på det, siger Gren til bold.dk.

- Det er ikke til at sige, hvem der bliver, og hvem der ikke bliver, og kommer der en klub, som vil købe dem, så vil vi se på det. Men vi håber på at holde på Søren og Mads.

Mats Gren har tidligere fortalt bold.dk, at man er åben for at sælge klubben tredje dansker, Jakob Ankersen.

mikkel@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce