2019-12-14 07:00:02

Imponeret Bjelland: FCM har været fantastiske

Andreas Bjelland roser FC Midtjyllands fornemme pointhøst, men han er samtidig godt tilfreds med FCK’s præstationer i efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

MAT

0 - 2

FCM

FC København har hentet 43 point i 19 kampe i 3F Superligaen, men alligevel er FC Midtjylland syv point foran løverne.

50 point har FCM skrabet sammen hidtil, og den pointhøst imponerer FCK’s Andreas Bjelland.

- FC Midtjylland har været fantastiske. De har et vanvittig højt pointsnit, og det må man bare tage hatten af for, siger Bjelland til bold.dk og fortsætter om FCK’s halvsæson:

- Når man ser overordnet på vores halvsæson og pointsnit, har vi måske ikke spillet prangende, men vi er stadig med i tre turneringer, så vi har et spændende forår at se frem til.

Viktor Fischer mener ligeledes, at FCK’s pointhøst i efteråret har været hæderlig, og FCK-profilen lader sig ikke gå på af FCM's forspring.

- Det er først frustrerende, hvis FCM løfter pokalen. Lige nu holder vi os bare til. Vi er videre i Europa. Vi er videre i pokalen, og vi har et godt pointgennemsnit i Superligaen. 

- Vi har haft et par store svipsere i Superligaen, men indtil vi møder FCM igen, og hvad der ellers kommer efter jul, så kommer vi til at være sultne efter at hævne de dårlige kampe, vi har spillet, og hvor vi har smidt nogle domme point, lyder det fra Fischer.

I efterårets afsluttende runde af Superligaen møder FCK OB, mens FCM tager imod AGF.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

MAT

0 - 2

FCM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce