2025-12-11 11:49:02

Ind i varmen: Næstved belønner Kold

Næstved Boldklub meddeler, at klubben har forlænget kontrakten med midtbanespilleren Benjamin Kold, der har bevist sig siden sommerens skifte. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Benjamin Kold har sat sin underskrift på en ny aftale i Næstved Boldklub. 

Det bekræfter CampoBet 2. divisionsklubben på sin hjemmeside. 

Her forklarer Peter Dinesen, der er sportslig ansvarlig, at den 21-årige midtbanespiller har vist sig godt frem, siden han i sommer kom til klubben fra Hvidovre. 

- Vi er i gang med at skabe et stærkt miljø for unge, ambitiøse spillere. 

- Benjamin har vist sig som en ærgerrig og boldfast midtbanespiller med flere målinvolveringer. Han kan blive en markant profil for os i de kommende sæsoner, siger Dinesen. 

Kontraktforlængelsen varmer også hos hovedpersonen, der er glad for at være en del af miljøet i Næstved. 

- Jeg forlænger med Næstved, fordi det er det rette sted for min udvikling. 

- Jeg bliver udfordret, skubbet i den rigtige retning og mærker stor tillid fra trænerteamet - især Sune. 

- Jeg glæder mig til at fortsætte rejsen og kæmpe for klubben og fansene, siger Kold. 

Benjamin Kold står noteret for 15 optrædener i den grønne trøje. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce