




Fenerbahce skal på torsdag en tur til Herning for at møde FC Midtjylland i Europa League.
Men inden da skulle Jose Mourinho og co. lige forsøge at sikre sig en sejr i den hjemlige liga mod Göztepe, som havde Lasse Nielsen med fra start.
Efter en skrækstart formåede Fenerbahce at hente en sejr, da man vendte 0-1 til 3-1 i løbet af kun ni minutter efter to mål af Youssef En Nesyri og et enkelt af Oguz Aydin.
Det hele sluttede 3-2, da Göztepe kort før tid reducerede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men reduceringen kom for sent, og dermed fik Jose Mourinhos tropper en vigtig sejr inden næste uges møde mod FC Midtjylland på MCH Arena.
Her er der noget på spil for begge hold i den sidste kamp i Europa Leagues ligaspil.
I Süper Lig ligger Fenerbahce nummer to med seks point op til rivalerne fra Galatasaray.

Göztepe
Fenerbahce
SüperLig

























