2025-06-15 15:36:33

Inden uventet skæbnekamp: Damsgaard lider med Sampdoria

Mikkel Damsgaard er ked af at se Sampdorias nedtur og krydser fingre for, at klubben snart kommer på rette spor.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie B - Final. runde

FT

SAM

2 - 0

SAL

Den historiske nedrykning til Serie C var egentlig en realitet, men Sampdoria fik ganske uventet en chance til.

Brescia fik fratrukket fire point på grund af beskyldninger om økonomiske overtrædelser, og derfor skal Sampdoria nu spille playoff mod Salernitana.

Den første kamp spilles søndag aften klokken 20.30.

- Jeg følger da med og synes da, at det er pisseærgerligt, at de er endt dernede, for det er en kæmpe klub med en kæmpe historie, en dejlig by og dejlige fans.

- Det er ærgerligt, at det er kommet hertil, men jeg håber virkelig, at de kan finde vejen tilbage til Serie A, selv om det er langt væk lige nu, siger Damsgaard i et interview med Bold i den forgangne landskampstermin.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie B -Inden uventet skæbnekamp: Damsgaard lider med Sampdoria
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Damsgaard har også talt med Oliver Christensen, der i denne sæson er udlejet til netop Salernitana, som Sampdoria er oppe imod.

- Vi snakkede bare om, at det var helt vildt, at de lige pludselig fik en chance til på grund af et andet hold.

Damsgaard spillede for Sampdoria fra 2020 til 2022.

- Jeg var rigtig glad for mit første år dernede, hvor jeg startede i cirka halvdelen af kampene, og så var jeg jo skadet i næsten hele mit andet år.

- Det er stadig en periode, jeg tænker tilbage på med stor glæde, siger den nuværende Brentford-profil.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie B - Final. runde

FT

SAM

2 - 0

SAL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce