Den tidligere engelske landsholdsspiller David James er blevet fyret fra sit job som træner i den indiske klub Kerala Blasters.
Det sker, efter at klubben i weekenden tabte med hele 6-1 til Mumbai City FC.
- Klubben vil gerne takke David for hans bidrag til holdet og ønsker ham alt det bedste i karrieren, siger direktør Varun Tripuraneni ifølge goal.com.
David James drog til Kerala Blasters tilbage i 2014 og spillede det sidste af sin aktive karriere i klubben. Siden janaur i år har han været træner for klubben.
I sin aktive karriere spillede David James flest kampe for Liverpool, men nåede også forbi klubber som Aston Villa, West Ham, Manchester City og islandske IBV Vestmannaeyjar.


Kerala Blasters FC
Indian Super League





























