Det bliver tre kontinenter og seks lande, som kommer til at afvikle VM i 2030.
FIFA har onsdag offentliggjort, at Marokko, Spanien og Portugal har fået tildelt værtskabet for slutrunden.
Desuden skal tre kampe spilles i Sydamerika, hvor Uruguay, Argentina og Paraguay får lov til at spille på hjemmebane.
Det er en beslutning, som FIFA-præsident Gianni Infantino ikke kan få armene ned over.
- FIFA-rådet vedtog enstemmigt, at det eneste bud på at være vært for VM 2030 vil være Marokkos, Portugals og Spaniens fælles bud.
Artiklen fortsætter efter billedet

- To kontinenter - Afrika og Europa - forener sig ikke kun i en hyldest af fodbolden, men vil også skabe en enestående social og kulturel samhørighed.
- Sikke et fantastisk budskab om fred, tolerance og inklusion, siger Gianni Infantino til FIFA's hjemmeside.
Han tilføjer desuden, at FIFA vil forene en delt verden via fodbolden, og det vil komme til udtryk under VM i 2030.
Beslutningen betyder dermed også, at VM 2030 nu har fundet de første seks deltagere.
Det er kun Uruguay, Argentina og Paraguays første gruppekamp, som vil blive spillet i Sydamerika for at fejre 100 års jubilæet for det første VM nogensinde.
Åbningskampen vil blive spillet i Montevideo, hvor VM i 1930 også startede, melder FIFA.

Argentina
Spanien
Uruguay
Paraguay
Portugal
Marokko

























