Der er lagt op til en stor fest på Vejle Stadion, når det danske U21-landshold runder EM-kvalifikationen af.
Danmark er nemlig allerede kvalificeret til næste sommers EM, og det skal fejres i tirsdagens duel mod Island.
Det er dog også i sådan en kamp, at de danske spillere skal byde sig til i forhold til en plads i EM-truppen.
Landstræner Steffen Højer har valgt at ændre på to pladser siden den seneste kamp, hvor Danmark slog Tjekkiet 5-0.
Lucas Hey og David Kruse erstatter Thomas 'TK' Kristensen og Oliver Sørensen, som begge sidder udenfor med skader.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det betyder også, at Mika Biereth igen er blevet valgt til pladsen helt i front, og dermed må Conrad Harder og William Osula på bænken.
Steffen Højer er ellers ret så begejstret for Harder, som han valgte at hylde mandag. Det kan derfor tyde på, at Sporting-danskeren får sin debut.
I Islands startopstilling finder man blandt andet Daniel Freyr Kristjansson fra FC Fredericia, som er den eneste fra dansk fodbold. Den tidligere Sønderjyske-spiller Ólafur Ingi Skúlason er desuden landstræner for de islandske talenter.
Der er kampstart klokken 18:00.
Danmarks startopstilling:
Filip Jørgensen - Anton Gaaei, Lucas Hey, Oliver Provstgaard, Elias Jelert - William Bøving, Tochi Chukwuani, David Kruse - Isak Jensen, Mika Biereth, Mathias Kvistgaarden.

EM U21
Danmark U21




























