2025-10-18 20:05:08

Ingen Højlund: Napoli nedlagt af velkendt ansigt

Napoli tabte 0-1 til Torino. Giovanni Simeone, som er udlejet til Torino fra netop Napoli, blev matchvinder i Serie A-kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

TOR

1 - 0

NAP

32'
10
Giovanni Simeone
Mål

Napoli var uden Rasmus Højlund og Scott McTominay, som missede lørdagens kamp mod Torino i Serie A på grund af skader.

Problemerne fortsatte for de italienske mestre, som ikke kunne klare sig uden deres stjerneduo.

Napoli kom frem til masser af chancer i løbet af kampen, men bolden ville simpelthen ikke ind, da skarpheden manglede hos Antonio Contes mandskab.

Det var dog ikke et problem for Torino, da et velkendt ansigt sænkede Napoli.

Giovanni Simeone, som er udlejet fra Napoli til Torino, endte med at blive matchvinder, da han scorede kampens eneste mål efter 32 minutter i sejren på 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Ingen Højlund: Napoli nedlagt af velkendt ansigt
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Simeone viste skarpheden, da han var hurtigst over en løs bold i feltet og kunne drible forbi keeper Vanja Milinkovic-Savic.

Napoli var faktisk tæt på at snuppe et enkelt point, da Noa Lang fik sendt bolden ind i netmaskerne i det 94. minut, men scoringen endte med at blive annulleret på grund af en offside.

Dermed missede Napoli dyrebare point i toppen af Serie A, hvor flere hold nu har mulighed for at overhale dem i denne runde.

Napoli er på andenpladsen med 15 point, mens AC Milan, Inter og Juventus er på de efterfølgende placeringer med henholdsvis 13, 12 og 12 point.

Roma topper Serie A med 15 point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

TOR

1 - 0

NAP

32'
10
Giovanni Simeone
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce