
Elias Jelert er ved at udvikle sig til en publikumsyndling hos FC København, efter den 19-årige back har imponeret stort for de danske mestre.
Det var også tilfældet søndag, hvor han var flyvende på højrebacken og noterede sig for en assist i 1-0-sejren over AaB.
Cheftræner Jacob Neestrup har da også rosende ord til Jelert, men han havde da alligevel et godt råd til kometen efter opgøret i Parken.
- Jeg har faktisk lige sagt til ham, at han skal huske, hvor god han er, når han sætter den i sjette gear.
- Han skal lade vær med at blive i andet gear, fordi lige så snart han træder på speederen, er der ingen, som kan følge med ham, når han har kuglen, siger Jacob Neestrup.
Det ser derfor ud til, at FCK er godt i gang med at få udviklet endnu en talentfuld back, efter de senest sendte Victor Kristiansen til Leicester for et stort millionbeløb.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han er dog en anden type back end Kristiansen.
- På potentiale er han lige så høj. Men det er jo en anden type back, fordi han kan dække begge sider. Victor var en powerback, som aldrig var dårlig, hvor Elias' topniveau er højere, han er en mere kompleks spiller.
- Elias skal så forsøge at finde det bundniveau, som Victor havde. Men han er en spiller, som dækker begge sider næsten lige godt. Han er god til at drible, og når andre føler sig presset, gør han det ikke. Han er en dejlig spiller.
19-årige Elias Jelert står noteret for 14 kampe i denne Superliga-sæson, hvor han har noteret sig for to assists.
Han har kontrakt med FC København frem til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




































