SønderjyskE har i den seneste uge haft besøg af amerikanske Jeremy Ebobisse og hollandske Robbert Schilder. Men de to spillere har ikke præsteret så godt, at det kunne udmønte sig i en kontrakt.
SønderjyskE-sportschef Hans Jørgen Haysen oplyser således, at man har sendt de to spillere videre.
- Robbert Schilder var en fin spiller, og vi har aftalt, at vi holder kommunikationen ved lige resten af vinduet, siger Hans Jørgen Haysen til bold.dk.
- Jeremy er en spændende fyr med fremtiden foran sig. Vi vidste godt, at han er en spiller til fremtiden, men vi håbede alligevel, at han var lidt længere fremme, når han også har spillet på U20-landsholdet. Men det er klart én, vi skal holde øje med, for han har en fantastisk speed og en fantastisk springkraft, så hvis han kan komme ud at spille nogle kampe et sted, kan han blive rigtig spændende, siger Hans Jørgen Haysen til jv.dk.
Til gengæld ser det ud til at Kees Luijckx er på vej tilbage fra sin skade. Han spillede således en halvleg for SønderjyskE's reservehold mandag.


Sønderjyske






























