2023-01-21 17:26:58

Ingvartsen sikrede Mainz point i Bundesliga-genstart

Marcus Ingvartsen sørgede for et vigtigt point til Mainz 05 på udebane mod Stuttgart i Bundesliga-genstarten, da han scorede fra pletten til 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 16. runde

FT

STU

1 - 1

MAI

36'
10
Serhou Guirassy
Mål
40'
11
Marcus Ingvartsen
Mål på straffe

Bundesligaen var tilbage lørdag eftermiddag for Stuttgart, der bød Mainz 05 med Marcus Ingvartsen i angrebet fra start velkommen indenfor.

Med en sejr kunne hjemmeholdet kravle over nedrykningsstregen, og det skulle også være hjemmeholdet, der kom foran i kampen.

Wataru Endo fik akkurat stukket en perfekt dybdebold afsted til Serhou Guirassy, som på elegant vis fik prikket bolden udenom Finn Dahmen i målet.

Planmæssig start for traditionsklubben, men allerede inden pausen måtte de give fortabt på føringen.

Bo Svenssons mandskab sikrede sig nemlig et straffespark, og det tog Ingvartsen sig stensikkert af med en flad afslutning ud i venstre side af målet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Ingvartsen sikrede Mainz point i Bundesliga-genstart
Foto: Tom Weller/AP/Ritzau Scanpix

Begge mandskaber måtte derfor tilbage til tegnebrættet i pausen.

Og ud til anden halvleg lignede det, at begge cheftrænere havde haft det samme i tankerne, idet begge hold i løbet af de første ti minutter af anden halvleg havde braget et forsøg på overliggeren, så målet sitrede i adskillige sekunder bagefter.

Først var det gæsternes Aymen Barkok, der testede træværket efter en kontra af Mainz, og herefter var det målscorer Guirassy, der blev sat godt op uden for feltet, men også måtte se sit forsøg ramle mod overliggeren.

I løbet af anden halvleg gled initiativet langsomt mere og mere over i værterne hænder, uden de dog fandt frem til de helt store chancer, og så endte det til slut med, at de to hold måtte leve med et point hver.

Stuttgart missede altså muligheden for at komme over stregen, mens Mainz holdt behørig afstand til den.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 16. runde

FT

STU

1 - 1

MAI

36'
10
Serhou Guirassy
Mål
40'
11
Marcus Ingvartsen
Mål på straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce