Lionel Messi er et varmt emne i MLS-klubben Inter Miami.
Det bekræfter holdets cheftræner Phil Neville i et interview med The Times.
Her kommer den tidligere Manchester United-spiller også ind på, at Inter Miami også jagter Barcelona-veteranen Sergio Busquets.
- Jeg kommer ikke til at stå og sige, at der ikke er hold i spekulationerne omkring, at vi er interesserede i Lionel Messi og Sergio Busquets, siger Neville og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ønsker at bringe de bedste spillere i verden til vores klub. Messi og Busquets har været fremragende i de seneste år.
- Det ville være en massiv fordel for vores organisation at få begge spillere til klubben, og for hele MLS ville det være en gamechanger, siger Inter Miami-træneren.
Lionel Messi og Sergio Busquets har begge kontraktudløb i henholdsvis PSG og Barcelona til sommer.

PSG
Barcelona
Major League Soccer
Inter Miami CF



























