Mehdi Benatia er færdig som sportsdirektør i Marseille.
Det meddeler den 38-årige marokkaner selv i et opslag på Instagram.
Her skriver han, at han selv har valgt at sige op på grund af uro på de indre linjer i Ligue 1-klubben.
- Jeg kan ikke ignorere den nuværende situation. Jeg mærker en voksende utilfredshed - et brud, som jeg dybt beklager. I Marseille er resultatet den eneste dommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I kender min ærlighed og min åbenhed. Derfor har jeg - på grund af spændingerne omkring ledelsen - faktisk indgivet (og ikke blot tilbudt) min opsigelse, fordi klubben efter min mening altid kommer før personer, og jeg ønsker ikke, at min tilstedeværelse skal blive en hindring eller en byrde for organisationen og dens udvikling, skriver Benatia.
Han forklarer videre, at opsigelsen allerede blev indgivet tidligere på ugen.
Efter lang overvejelse tog jeg mit ansvar og besluttede mandag den 9. februar at afslutte mit samarbejde med OM.
Benatia efterlader Marseille på fjerdepladsen i Ligue 1 med 40 point efter 22 kampe.

Marseille
Ligue 1
























