



Så kom Alexander Lind i gang.
Den tidligere Silkeborg-bomber fik åbnet målkontoen i Italien, da Lind scorede sit første mål for Pisa i Serie B.
Han sparkede Pisa i gang, som endte med at slå Cesena med 3-1, og efter kampen blev Lind da også hyldet af sin cheftræner.
Her er der tale om den italienske legende Filippo Inzaghi, som i dag står i spidsen for Pisa.
- Lind var meget god, og jeg har prøvet at give ham selvtillid. Nogle gange, når det ikke lykkes for ham, bliver han trist.
- Men jeg prøvede at give ham selvtillid, og jeg er glad nu. Han fortjente det, siger Filippo Inzaghi efter kampen ifølge Calcio Pisa.
What a game yesterday, Alex! 🇩🇰👏 pic.twitter.com/S4eAGIxFjI
— Pisa Sporting Club (@PisaSC) October 6, 2024
22-årige Alexander Lind kom til Pisa i august, hvor han skrev under på en kontrakt frem til sommeren 2028.
Desuden spiller Oliver Abildgaard og Malthe Højholt også i Serie B-klubben.

Pisa
Serie B






















