


Morten Hjulmand spillede lørdag aften en vigtig rolle, da Sporting på udebane slog Rio Ave 3-0 i den portugisiske liga.
Allerede efter 23 minutter havde Sporting lukket opgøret med to tidlige mål.
Få minutter inde lavede Rio Aves Aderllan Santos et komisk selvmål, hvor han med en glidende tackling sendte bolden i eget net.
Kort efter fik Hjulmand ansvaret for at sparke et straffespark til Sporting. Danskeren gik til bolden og bragede den stensikkert op i nettaget til 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den stilling holdt langt ind i opgøret, men to minutter før tid gjorde Viktor Gyökeres det til slutresultatet 3-0. Det var svenskerens mål nummer 33 i denne sæson for Sporting.
Både Morten Hjulmand og Conrad Harder startede på banen for Sporting. Harder blev skiftet ud efter 81 minutter.
Sporting fører nu den portugisiske liga med tre point ned til Benfica på andenpladsen.

Rio Ave
Sporting CP
Portugal Primeira Liga























