



Nummer et mod nummer 34.
Det var tilfældet torsdag aften, hvor islandske Breidablik tog imod Samsunspor, der inden kampen havde gjort rent bord og toppede Conference League.
Derfor var det lidt af en overraskelse, da Breidablik efter bare fem minutter bragte sig foran i Reykjavik.
Et fremragende opspil af Agust Thorsteinsson endte med en flad bold ind i feltet til David Ingvarsson, der lagde bolden i netmaskerne.
Føringen holdt dog kun et kvarter, før Marius fra Samsunspor prikkede udligningen i mål. Efter pausen var det igen Marius, der fandt netmaskerne, og så var storfavoritterne fra Samsunspor foran med 2-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var den tidligere Rosenborg- og FC København-spiller Carlo Holse, som stod for oplægget.
Breidablik var dog ikke færdige.
Efter 72 minutter spillede Oli Omarsson bolden videre til
Kristofer Kristinsson Ingi, der sendte bolden i mål til slutresultatet 2-2.
Således tog Breidablik et flot point mod Samsunspor, der dog fortsat topper Conference League. Breidablik har to point efter fire kampe.
Danske Tobias Thomsen så hele kampen fra Breidabliks bænk, mens Carlo Holse spillede fuld tid for Samsunspor.

Samsunspor
Breidablik
Conference League





































