VM -Israel-boss: Aldrig set så defensive italienere
2016-09-06 08:43:22
Foto: Getty Images

Israel-boss: Aldrig set så defensive italienere

Israels landstræner Elisha Levy var overrasket over, hvor defensivt indstillet Italien var, da de to hold mødtes mandag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Italien slog mandag aften Israel med 3-1. Men den israels landstræner Elisha Levy var på ingen måde imponeret over den italienske modstand. Tværtimod var han efter kampen meget tilfreds med den indsats, de israelske spillere havde leveret.

- Uheldigvis, som det så ofte er tilfældet i fodbold, så bliver der scoret imod en, når man spiller offensivt. Udover resultatet er jeg glad for alt. Jeg har aldrig set Italien spille så defensivt, siger Elisha Levy ifølge football-italia.net.

Graziano Pelle fortsatte formen fra EM og sendte Italien foran efter 14 minutter. Antonio Candreva øgede på straffespark efter 31 minutter, før Tal Ben Haim reducerede i det 35. minut. 

I anden halvleg fik Giorgio Chiellini sit andet gule kort og blev sendt tidligt i bad - men det stoppede ikke Ciro Immobile i at øge den italienske føring med syv minutter tilbage af kampen.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce