2026-05-28 14:20:13

Italiano færdig: Jens Odgaard skal have ny træner

Bologna har afsluttet samarbejdet med Vincenzo Italiano, som stopper i klubben som træner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danske Jens Odgaard får ny cheftræner.

Bologna og Vincenzo Italiano er nemlig blevet enige om en ophævelse af kontrakten.

Det meddeler Serie A-klubben på sin hjemmeside.

Italiano har tilbragt to sæsoner i klubben, men han anser sit arbejde som slut, lyder det i meddelelsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Italiano færdig: Jens Odgaard skal have ny træner
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er dog forlydender om, at den 48-årige træner har næste skridt på plads. Han er nemlig rygtet til Napoli, hvor Antonio Conte er stoppet.

Også Massimiliano Allegri skulle være en af favoritterne til jobbet i den syditalienske klub.

I denne sæson sluttede Bologna på en ottendeplads i Serie A. 

Den største bedrift kom sidste år, hvor Italiano førte Bologna til titlen i Coppa Italia.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce