Serie B -Italiensk forsvarskoryfæ får trænerpost i Serie B
Foto: Paolo Cocco/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-06-10 15:15:33
Foto: Paolo Cocco/Reuters/Ritzau Scanpix

Italiensk forsvarskoryfæ får trænerpost i Serie B

Den tidligere Milan-forsvarer Alessandro Nesta har fået et nyt job. Han skal være cheftræner i Serie B-klubben Reggina.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Italienske Reggina får en tidligere verdensmester på bænken til den kommende sæson.

Klubben har lørdag annonceret ansættelsen af den mangeårige AC Milan-stopper og italienske landsholdspiller Alessandro Nesta, som klubbens nye cheftræner.

Der er i første omgang tale om en kontrakt på et år, hvori der er en klausul på yderligere en sæson, hvis det den 47-årige træner at holde Reggina oppe.

Det er Nestas fjerde trænerjob i karrieren, men hans første i lidt over to år, da han stod i spidsen for Frosinone frem til marts 2021.

Derudover har han været cheftræner for Perugia og Miami FC fra den næstebedste amerikanske fodboldrække.

Nesta bliver først officielt præsenteret foran de italienske medier i den kommende uge, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Nesta stoppede sin spillerkarriere i 2015, hvor han spillede for Chennaiyin FC i Indien.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce